Wicklow way - anden etape

I går gik vi den længste strækning, som nogen af os nogensinde kommer til at gå i bjerge med fuld oppakning. :P vi faldt bare omkuld da vi nåede vores destination og det blev kun til et  aftensmåltid inden vi gik i seng og sov 11 timer. Derfor kommer opdateringen også først i dag.

Vi gik mellem 20 og 25 km og den største stigning var på lidt over 680 m. På toppen af ruten var der en overgang så meget vind at vi måtte gå utroligt stille for ikke at blive blæst omkuld. Selvom det var benhårdt arbejde at vandre, så blev det til fulde opvejet af den ubeskriveligt smukke udsigt som bare var alle vegne man kiggede hen og totalt umuligt at gengive på billeder (men vi har prøvet).

Vi lagde ud med morgenmad klokken 8.30 hvor morgenmaden blev serveret af vores rare vært Gary, som også havde smurt nogle lækre madpakker til os til turen. Vi lagde kækt ud, og som Sofie sagde "Vi kaster os bare ud i det og ser hvad der sker". Vi startede dagen ud med rutens eneste hårnålesving op af siden af et bjerg. Vi blev belønnet med et smukt syn ned over det hostel hvor vi havde overnattet.

Lidt senere kom vi til det hidtil smukkeste syn på turen: Irlands højeste vandfald, Powerscourt Waterfall. Vi så det fra en bjergside hvor vi kunne se hele dalen det faldt ned i. Vi fortsatte langs bjerg kanten mod vandfaldet og Helene kæmpede lidt med sin højdeskræk flere steder. :)

Derefter kom vi til en dal som vi lige skulle krydse, så det var ca 150m stigning vi lige tog, først ned og så op igen. Denne sti førte og rigtig langt op i højderne hvor man rigtig kunne mærke vinden bide og kulden komme ind når vi holdt hvil.

Efter vi havde gået rundt langs bjerget Djouce's øvre halvdel, blev vi mødt af et underligt syn: der var lagt en smal gangbro ud som vi skulle gå på. Gangbroen ligger der for at forhindre erosion på bjerget fra de mange vandrende der kommer den vej. Problemet var så bare at vi skulle gå omkring 5 km på den måde, hvoraf det meste var på toppen af bjergets ryg. Det gjorde at den meget kraftige vind næsten blæste os ned fra gangbroen (se evt billederne i senere indlæg).

Men vi klarede os helskindet igennem og blev belønnet med udsigt til alle sider der var så smuk at man blev helt rørt. Det var følelsen af at man havde set det smukkeste i hele ens liv for så at gå 100m og indse at man tog fejl, for det nye syn var endnu smukkere. Vi sendte vores mor/bedstemor en kærlig tanke, for hun ville have elsket turen.

Vi var meget trætte da vi nåede frem til bestemmelsesstedet B&B'en Riverbank, efter 7 timers vandring. Vi fik et dejligt aftensmåltid på den lokale pub og gik på hovedet i seng klokken 21. :) Vi synes det var en hård tur, især de sidste 1000m, men vi er blevet en oplevelse for livet rigere som vi for alt i verden ikke vil undvære.