tirsdag den 28. oktober 2014
mandag den 27. oktober 2014
Cork
I Cork havde vi bare en enkelt overnatning på Maldron hotel. Der er gang i jazz musikken i de pups vi går forbi på vej ind til til aftensmad i Cork city, hvor vi fandt en rigtig hyggelig tapas restaurant at spise på.
Dagen efter tager vi igen ind til byen, her for at finde en livlig cafe, hvor vi spiser morgenmad. På vej derind går vi forbi the english marked, som ikke levede helt op til forventningerne om et stort livligt torv med mange mennesker. Men så har vi den oplevelse med.
Inden vi smutter til Dingle, når vi at opleve Cork butter museum, som tager os gennem historien om smørrens værdi og hvordan smørren blev kvæernet med håndkraft, oftest af kvinder i landsbyerne. Cork er kendt for omkring 1800 tallet at være det centrale sted, hvor der blev leveret smør fra mindre landsbyer. Der var kamp om det bedste smør, da det i Cork blev kvalitetsmærket. Sågar var der også rift om køerne, og bønderne gik ofte på rov for at stjæle kvæg oh dermed udvide søn egen flok. Kvægtyveri var så udbredt at det ofte blev udnyttet når en kvægavler var på rov, for så var hans kvæg jo endnu lettere at hugge. Man mener faktisk at der blev brugt lige lang tid på at opdrætte kvæg og at gå på rov. Familiens værdi og niveau i samfundet blev målt i smør, og smør var i mange af de små landsbysamfund den eneste valuta. Cork sendte efterfølgende smør til hele europa, indtil de blev udkonkurreret af Holland midt i 1800 tallet.
Byen Dingle
Så nåede vi til det sydligste af det Irland vi kommer til denne gang, nemlig Dingle, som er omgivet af smukt natur i form af hav og bjerge, hvad mere kunne man ønske sig. Lørdag aften ankommer vi på Boland B&B, med fin "dobbeltseng", måske dette værelse var bedre tjent med et par der ikke bestod af Helene og Sofie, det var lidt småt, men vi holder heldigvis stadig hinanden ud. Der er, som alle de steder vi har været, rigtig god service, der mangler bestemt ikke noget.
Om aftenen finder vi en hyggelig pup med en flok mennesker der har klædt sig ud, og mange andre glade mennesker. Her er også 2 mænd der optræder med live irsk folkemusik. Vi falder i snak med et festligt ældre par, og et par fra Frankrig. Det er en rigtig hyggelig aften.
Dagen efter er vi ude at opleve Dingle by. Der er mange fine butikker med alt muligt: smykker, Uld og souvenirs. Dingle er en fiskerby, så der er her også mange fiske restauranter.
Dingle er mest kendt for at have en delfinhan på ca. 30 år ved navn Fungi. Han svømmer i og omkring havnen, så ham skulle vi da ud at opleve. Vi sejler med en båd ud af havnen, og der går ikke mere end 10 min før vi får ham at se. Her er 2 videoer af Fungi: F1 og F2
fredag den 24. oktober 2014
Roundwood - Dublin - Cork
Vi ser nu frem til en masse spændende oplevelser i syd/vest Irland de næste dage. med blandt andet smør museum og engelsk marked i Cork, og en populær delfin i Dingle :D - billeder følger snarest
Billeder fra Wicklow way, anden etape
Her er lidt blandede billeder fra Wicklow Way - anden etape. Vi har også lagt et par videoer op, men slå lige lyden fra, viden er så høj at Helene ikke engang kunne overdøve den selvom hun råbte alt hvad hun kunne. :)
Video, mere Video, lidt mere Video og en sidste Video og ok: en mere Video. (Ja, der er 5 forskellige videoer;) )
Wicklow way - anden etape
I går gik vi den længste strækning, som nogen af os nogensinde kommer til at gå i bjerge med fuld oppakning. :P vi faldt bare omkuld da vi nåede vores destination og det blev kun til et aftensmåltid inden vi gik i seng og sov 11 timer. Derfor kommer opdateringen også først i dag.
Vi gik mellem 20 og 25 km og den største stigning var på lidt over 680 m. På toppen af ruten var der en overgang så meget vind at vi måtte gå utroligt stille for ikke at blive blæst omkuld. Selvom det var benhårdt arbejde at vandre, så blev det til fulde opvejet af den ubeskriveligt smukke udsigt som bare var alle vegne man kiggede hen og totalt umuligt at gengive på billeder (men vi har prøvet).
Vi lagde ud med morgenmad klokken 8.30 hvor morgenmaden blev serveret af vores rare vært Gary, som også havde smurt nogle lækre madpakker til os til turen. Vi lagde kækt ud, og som Sofie sagde "Vi kaster os bare ud i det og ser hvad der sker". Vi startede dagen ud med rutens eneste hårnålesving op af siden af et bjerg. Vi blev belønnet med et smukt syn ned over det hostel hvor vi havde overnattet.
Lidt senere kom vi til det hidtil smukkeste syn på turen: Irlands højeste vandfald, Powerscourt Waterfall. Vi så det fra en bjergside hvor vi kunne se hele dalen det faldt ned i. Vi fortsatte langs bjerg kanten mod vandfaldet og Helene kæmpede lidt med sin højdeskræk flere steder. :)
Derefter kom vi til en dal som vi lige skulle krydse, så det var ca 150m stigning vi lige tog, først ned og så op igen. Denne sti førte og rigtig langt op i højderne hvor man rigtig kunne mærke vinden bide og kulden komme ind når vi holdt hvil.
Efter vi havde gået rundt langs bjerget Djouce's øvre halvdel, blev vi mødt af et underligt syn: der var lagt en smal gangbro ud som vi skulle gå på. Gangbroen ligger der for at forhindre erosion på bjerget fra de mange vandrende der kommer den vej. Problemet var så bare at vi skulle gå omkring 5 km på den måde, hvoraf det meste var på toppen af bjergets ryg. Det gjorde at den meget kraftige vind næsten blæste os ned fra gangbroen (se evt billederne i senere indlæg).
Men vi klarede os helskindet igennem og blev belønnet med udsigt til alle sider der var så smuk at man blev helt rørt. Det var følelsen af at man havde set det smukkeste i hele ens liv for så at gå 100m og indse at man tog fejl, for det nye syn var endnu smukkere. Vi sendte vores mor/bedstemor en kærlig tanke, for hun ville have elsket turen.
Vi var meget trætte da vi nåede frem til bestemmelsesstedet B&B'en Riverbank, efter 7 timers vandring. Vi fik et dejligt aftensmåltid på den lokale pub og gik på hovedet i seng klokken 21. :) Vi synes det var en hård tur, især de sidste 1000m, men vi er blevet en oplevelse for livet rigere som vi for alt i verden ikke vil undvære.



